Verdens bedste opskrift på forloren hare, der er fars omviklet med bacon. Skyen laves nemt om til en lækker vildtsovs, der passer fantastisk til kødet.
Forloren hare er en sikker vinder hos både børn og voksne, og her er en opskrift på denne danske klassiker, hvor et farsbrød dækkes med bacon, og steges i ovnen.
Den forlorne hare får masser af smag, og stegeskyen trylles om til en super lækker sovs i selskab med lidt ribsgele og fløde.
Forloren hare er ikke en ret til slankekuren, men den smager virkelig godt.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Til forloren hare bruges
600 gram hakket kalve- og svinekød
1 teske (med top) salt
1 æg
1 revet skalotteløg - eller 1 teske løgpulver
1 spiseskefuld koncentreret oksefond
1 deciliter fløde
1 deciliter rasp
2 deciliter mælk
Friskkværnet peber
8 skiver bacon
Til skyen anvendes
6 deciliter mælk
Til sovsen anvendes desuden
2 spiseskefulde smør
1 stor spiseskefuld hvedemel
Ca. 3 deciliter sky fra den forlorne hare
3 teskefulde ribsgele
1 deciliter fløde
Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Det hakkede kød røres med saltet, hvorefter æg, løg, fond, fløde, rasp og mælk tilsættes og farsen røres grundigt. Krydr med friskkværnet peber. Om nødvendigt tilsættes en smule mere mælk.
- Smør et fad med olivenolie, og form kødet til en "hare" i fadet. Altså et aflangt farsbrød. Læg baconskiverne på tværs, og klem dem forsigtigt op under den forlorne hare.
- Stil fadet i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft, hvor den først steges i 15 minutter.
- Skru så varmen ned til 180 grader varmluft, hæld halvdelen af mælken ved. Nu skal den forlorne hare steges i yderligere 40 minutter, hvor du efter 20 minutter tilsætter resten af mælken.
- Tag den færdigstegte hare ud af ovnen, og sigt skyen i en skål.
- Smelt to små spiseskefulde smør i en kasserolle, og pisk melet i. Pisk derefter stegeskyen i, og derefter fløde. Kom også ribsgele ved, og smag til med salt og friskkværnet peber. Du kan også anvende lidt gastrik eller en smule æbleeddike/sherryeddike.
- Om nødvendigt kan der piskes lidt mere mælk i hvis sovsen er for tyk.
- Lad sovsen simre i fem minutter, og servér straks til den forlorne hare.
Servering
Forloren hare spises eventuelt med kogte kartofler og bønner.
Birthe Wissing says
Forloren hare opskrift.
Der er ikke anført mælk som ingrediens til sovsen, men under fremgangsmåde skal der hældes mælk i ad 2 omgange. Hvilken mælk og hvor meget? Skal der mælk i farsen som anført?