Chokoladekage er altid et hit, og her er den helt klassiske grundopskrift på chokoladekagen, der laves med kakao og lidt kaffe. Pyntes med glasur og kokos.
Chokoladekage har gennem generationer været et stensikkert hit på kaffebordet, som klassekage eller når bare vi skal forkæle os selv. Og såden er det heldigvis stadig.
Her er opskriften på helt klassiske og bedste chokoladekage som mormor lavede den, hvor der tilsættes lidt kaffe i dejen.
Chokoladekagen er meget nem at bage, men brug en god kakao, for det giver altså en bedre smag.
Jeg ved godt, at en bedre kakao koster noget mere, og her har jeg anvendt en kakao fra Valrhona, som ikke er helt billig.
Men det giver bare en bedre smag, og kakaopulver er jo trods alt drøj i brug, så sådan en dåse holder også længe. Og der kan bages en del chokoladekager af den.-
Opskrift på chokoladekage
125 gram blødt smør
200 gram sukker
2 teskefulde vaniljesukker
1 økologisk citron
30 gram finthakkede mandler
4 pasteuriserede æggeblommer (2 bægre)
3 pasteuriserede æggehvider (2 bægre)
200 gram hvedemel
2 teskefulde bagepulver
3 spiseskefulde kakao - gerne Valrhona
1 deciliter kaffe (gerne lidt kraftig)
Sådan gør du
- Kom det bløde smør op i en skål sammen med sukker, vaniljesukker og de finthakkede mandler. Riv også skallen af den økologiske citron ned i skålen, og pisk det nu luftigt i hånden. Du skal ikke bruge en elpisker, men blot et piskeris.
- Gradvist pisker du nu også de pasteuriserede æggeblommer i, så chokoladekagedejen bliver endnu mere luftig.
- I en anden skål blandes hvedemel sammen med bagepulver og kakao, og det røres nu ind i dejen sammen med kaffen. Her anvendes en grydeske.
- I en tredje og helt ren skål piskes æggehviderne helt sive, hvorefter de også vendes gradvist i dejen, så du nu har en virkelig luftig lækker chokoladekagedej.
- Smør en form eller en bradepande grundigt med smør, og fordel dejen i den.
- Kagen bages nu en i forvarmet ovn ved 175 grader almindelig varme, hvor kagen skal have cirka en time. Måske lidt længere, så efter en time stikker du lige i chokoladekagen med strikkepind eller lignende, og kagen er færdig når der ikke hænger dej ved.
Lad kagen køle en smule af og nyd den som den er. Eller pynt med chokoladeglasur og kokos.
Den bedste glasur laves med flormelis, der røres sammen med lidt pasteuriseret æggehvide. Eller anvend kogende vand i stedet for æggehvide.
Leave a Reply