Se her hvordan du laver en perfekt omelet. Her får du ikke kun opskriften på omelet, men også gode tips, så omeletten sidder lige i skabet.
Opskriften på en perfekt omelet lyder måske meget simpelt, og det er den sådan set også.
Der er dog nogle ting, som er rare at vide inden du går i gang.
For det første skal du beregne tre æg pr. person, da det passer med en omelet til en voksen person.
For det andet skal du ikke tilsætte hverken mælk eller vand til æggene, men blot piske dem let sammen.
For det tredje bør du stege omeletten i olie i stedet for smøt. Det giver en mere sprød omelet, og du undgår branket smør fra stegningen.
Endelig er det vigtigt ikke at overstege omeletten. Den må gerne være fugtig i overfladen, da den ellers bliver tør og kedelig, og samtidig mister den rigtige æggesmag.
Opskriften er pr. person.
Ingredienser til omelet
3 æg
Salt og friskkværnet peber
Lidt olivenolie til stegning
Sådan gør du
- Slå æg ud i en skål, og pisk dem let sammen. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
- Varm lidt olie på en pande, og det må gerne ske ved en jævn varme.
- Når panden og olien er varm, kommes æggemassen på, og omeletten får lov til at sætte sig. Det tager et par minutter.
- Fold med en paletkniv den ene tredjedel ind over omeletten, og tilsvarende fra den anden side, så omeletten lukkes på midten. Så er den klar til servering.
Serveringsforlag: Se på billedet, hvor omeletten er anrettes med friskklippet purløg, bacon i ovn, blåbær og pære. Serveres selvfølgelig også med et stykke rugbrød til.
Sådan ser en perfekt omelet ud.
Se også opskriften på verdens bedste æggekage.
Den bedste opskrift på pandekager finder du på pandekager.dk.
Leave a Reply