Frikadeller med karry er en overraskende variant af de gammeldags frikadeller, og du bliver måske overrasket over hvor godt de smager.
De go'e gammeldags frikadeller, men her selvfølgelig lavet med lidt karry.
Det giver frikadellerne en ekstra varm smag, hvilket er virkelig godt til den klassiske frikadellesmag.
Mængden af karry kan du selvfølgelig selv afgøre, men jeg synes du skal starte med en teskefuld karry til et halvt kilo kød.
Næste gange du laver frikadeller med karry, kan du jo så eventuelt tilsætte lidt mere.
[custom-related-posts title="Lignende opskrifter" order_by="rand" order="ASC"]
Opskrift
Frikadeller med karry
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom det hakkede kød i en skål og rør det sejt med salt. Brug en teskefuld salt med lidt top på. Det er vigtigt, at røre farsen grundigt med saltet for at kunne binde væsken.
- Rør derefter æg i og tilsæt også et finthakket løg.
- Kom karry og rasp i farsen, og rør nu gradvist mælk i indtil du har en let og lind konsistens. Måske skal du ikke bruge al mælken, eller måske skal der lidt mere til. Fortsæt med at tilføje mælk så længe farsen kan opsuge det. Krydr også med nogle gode vrid fra peberkværnen.
- Stil farsen i køleskabet i mindst 30 minutter.
- Varm en pande op og kom en klat smør og lidt olie på. Det er bedst at stege frikadeller i en blanding af smør og olie. Samtidig skal panden være meget varm når frikadellerne lægges på.
- Form frikadellerne med en spiseske, og steg dem cirka fem minutter på hver side. Vend dem ikke for hurtigt, da de skal nå at danne en god stegeskorpe.
- Læg de færdigstegte karryfrikadeller på køkkenrulle, så det værste af fedtet suges væk.
Næringsinhold
Disse frikadeller med karry er som sagt lavet med hakket kalve- og svinekød, men du kan også anvende hakket kylling.
Det er faktisk rigtigt godt, og her skal du anvende samme mængde.
De færdigstegte karryfrikadeller serveres med stuvet spidskål eller lignende.
Leave a Reply